Para-triatleten Sebastian Jensen

/, Sport/Para-triatleten Sebastian Jensen

Para-triatleten Sebastian Jensen

Af fotograf Kim Matthäi Leland

Sebastian Jensen fik amputeret nederste del af venstre ben efter en sejlsportsulykke som 11-årig. Det slog ham dog ikke ud. Han har altid elsket sport og dyrker nu para-triatlon på topplan.

Jeg skulle tage billeder til en artikel om Sebastian. Sofie Reimer, der skrev artiklen, ville gerne være med på foto-shootet, og det var fint – så havde jeg nemlig en god assistent!

Sebastian har forskellige proteser, alt efter om han skal gå, løbe eller cykle. Til svømning bruger man ikke protese.

Sebastian har forskellige proteser, alt efter om han skal gå, løbe eller cykle. Til svømning bruger man ikke protese.

Til en artikel om en triatlet ville jeg selvfølgelig gerne have billeder atleten, både cyklende, løbende og svømmende. Jeg aftalte med Sebastian, at vi skulle tage billederne ved Amager Strand, hvor han træner. De første billeder blev taget i april måned, hvor vandet endnu var ret koldt, så i første omgang tog vi cykel- og løbebillederne.

Jeg ville gerne have en low key stemning, det vil sige mørke billeder, og det kan godt lade sig gøre, selv om det er højlys dag. En kombination af lille blændeåbning, lav ISO (kamerasensorens lyssensitivitet) og flash kan give det look, jeg var ude efter. Med den lille blændeåbning og den lave ISO underbelyser man bevidst omgivelserne, og så lyser man modellen op med flash.

Inden Sebastian ankom, gjorde Sofie og jeg klar.

Så lyst var der i virkeligheden. Sofie med et par speedlites.

Så lyst var der i virkeligheden. Sofie med et par speedlites udstyret med plasticposer på grund af regnvejret. De små firkantede bokse under hver blitz er trådløse triggers, udløst af en sender på kameraet.

Vi satte fire speedlites (små blitz-enheder) op på stativer, og så fik Sebastian ellers lov til at køre forbi en masse gange.

Og så mørkt blev der med mine kameraindstillinger. Jeg kunne kun tage ét billede hver gang, Sebastian kørte forbi. Blitzlamperne ville ikke kunne nå at lade op hurtigt nok til at tage flere billeder i træk.

De fire speedlites arbejdede på højtryk

De fire speedlites arbejdede på højtryk

På nogle af billederne satte jeg den ene flash om på den anden side, dvs. bag Sebastian. Formålet var egentlig at lave et såkaldt rimlight, men lige præcis på det her billede kom blitzen med i billedet. Det så faktisk meget fedt ud - den lille blændeåbning får blitzlyset til at ligne en stjerne.

På nogle af billederne satte jeg den ene flash om på den anden side, dvs. bag Sebastian. Formålet var egentlig at lave et såkaldt rimlight, men lige præcis på det her billede kom blitzen med i billedet. Det så faktisk meget fedt ud – den lille blændeåbning får blitzlyset til at ligne en stjerne.

Vi lavede også nogle stående portrætter af Sebastian. Her et symmetrisk billede, som tydeligt viser protesen.

Vi lavede også nogle stående portrætter af Sebastian. Her et symmetrisk billede, som tydeligt viser protesen.

Så var det tid til løbe-billederne. Vi flyttede os over til en af de såkaldte strandstationer, som er er små betonbygninger med toiletter og kiosk, og Sebastian skiftede til løbe-protesen.

Strandstationen på Amager Strand var tilfældigvis udstyret med et 3-tal, hvilket var meget passende, når det nu handler om triatlon.

Strandstationen på Amager Strand var tilfældigvis udstyret med et 3-tal, hvilket var meget passende, når det nu handler om triatlon.

Samme princip som før: Sebastian løb forbi vores blitz-opstilling.

Samme princip som før: Sebastian løb forbi vores blitz-opstilling.

En måneds tid senere var det blevet varmt nok til at tage svømmebillederne. Vi mødtes igen på Amager Strand, og nu var vejret noget bedre. Derfor valgte jeg at tage billederne under en bro, der fungerede fint som solafskærmning. Mange tror, at solskin er det bedste vejr at fotografere i, men i virkeligheden gør det ofte eksponeringen vanskelig, fordi der er så stor forskel på sol og skygge.

Sebastian gjorde sig klar til en svømmetur under broen.

Sebastian gjorde sig klar til en svømmetur under broen.

Ud i vandet med ham! Igen havde jeg speedlites på, indstillet på fuld zoom og fuld styrke for at kunne nå ham.

Ud i vandet med ham! Igen havde jeg speedlites på, indstillet på fuld zoom og fuld styrke for at kunne nå ham.

På de lidt tættere billeder havde mine flashlys større effekt, og jeg kunne lukke lidt ned for blænden.

På de lidt tættere billeder havde mine flashlys større effekt, og jeg kunne lukke lidt ned for blænden.

Jeg skød nogle flere portrætbilleder af Sebastian i landsholdsdragten, og så fik han lov at skifte til tørt tøj.

Jeg skød nogle flere portrætbilleder af Sebastian i landsholdsdragten, og så fik han lov at skifte til tørt tøj.

Det var et par spændende fotosessions med Sebastian, og både han og artiklens forfatter Sofie var tilfreds med resultatet.

Artiklen blev bragt i Dansk Handicap Idrætsforbunds blad Handicapidræt.

Artiklen blev bragt i Dansk Handicap Idrætsforbunds blad Handicapidræt.

2017-02-12T19:01:03+00:00 25. maj 2015|Categories: Portrætter, Sport|Tags: , , , |