Jeg har været ude og skyde noget ungdomsfodbold her i weekenden med mit Fujifilm X-T1 og objektivet Fujinon XF50-140mmF2.8 R LM OIS WR, der brændviddemæssigt kan sammenlignes med et klassisk 70-200-objektiv. Til nogle af billederne brugte jeg desuden Fujifilms 1.4 extender, der forlænger brændvidden med en faktor 1.4 og “stjæler” et blændetrin, dvs. man ender med ca. 100-300mm f/4 (i 35 mm terminologi).
Normalt bruger jeg et Canon spejlreflekskamera (DSLR) til sport. DSLR-kameraer er stadig bedre end spejlløse hvad autofokus angår, og det bliver rigtig tydeligt, når man skyder sport. Til koncerter, portrætter og mange andre genrer er autofokushastigheden ikke så kritisk, og her betyder det mere for mig, at Fuji-kameraerne er lettere – og i det hele taget sjovere at bruge. Men til sport mangler der altså stadig noget i AF-hastighed.
Det kan bestemt godt lade sig gøre at få gode sportsbilleder med X-T1, men der er færre keepere end med mit DSLR. Det er fint med X-T1’erens burst rate på 8 billeder i sekundet, men der går for lang tid fra man trykker udløserknappen ned, til den tager det første billede. Så man skal være mere forudseende, og jeg har helt klart misset nogle øjebilkke, jeg ville have fanget med mit DSLR.
Jeg er spændt på, om det nye Fujifilm X-Pro2 er bedre til sport end X-T1’eren. Autofokus på X-Pro2 siges at være “30 procent hurtigere” – vi må se, hvad det betyder i praksis.
Jeg beholder i hvert fald mit Canon-grej indtil videre, til når jeg skal skyde superliga og landskampe.
