Af fotograf Kim Matthäi Leland
Restaurant UMAGE åbnede i maj 2015 og bad mig lave nogle billeder til deres hjemmeside, sociale medier mm. Restauranten har specialiseret sig i fisk og skaldyr, og folkene bag restauranten har også fiskehandlen HAV i Torvehallerne.
Allerede inden restauranten åbnede, tog jeg billeder af indehaverne og nogle af råvarerne.

Restaurant UMAGE ligger på Frederiksborggade ved Torvehallerne og Nørreport Station
Holdet bag UMAGE kan godt lide, at der er ‘kant’ i det, de laver, og billederne blev derefter.

Tommy Lund, en af indehaverne af Restaurant UMAGE

Billederne af indehaverne blev blæst op i 170×170 cm på lærred og brugt som kombineret udsmykning og akustikløsning i restauranten.
Ellers var opgaven selvfølgelig at lave billeder, der viser en flot og indbydende restaurant, lækre råvarer og retter samt et imødekommende og kompetent personale.

Restauranten er rustikt indrettet med borde af maritimt patineret bolværk

Råvarerne til Restaurant UMAGE kommer fra Torvehallerne, blandt andet fiskehandlen HAV

Jeg tog billeder af en række af restaurantens råvarer

Køkkenpersonalet på Restaurant UMAGE. Gad du godt spise et måltid mad lavet af de her rare mennesker?

Velbekomme!
Læs mere om Restaurant UMAGE og se mange flere af mine billeder på www.umage.dk